Køb af fast ejendom

Hvis du står over for køb af en ejendom, hvad enten det drejer sig om handel af et helårshus, et sommerhus, en ejerlejlighed, en grund eller en erhvervsejendom, står vi klar til at hjælpe dig.
Det har ikke nogen betydning for os og vores mulighed for at tilbyde dig vores bistand, hvor i landet ejendommen er beliggende.

Rådgivning og ekspedering

Vi har stor erfaring med at ekspedere ejendomshandler igennem tinglysnings systemet.
Firmaets indehaver Henrik Brandt-Madsen, har siden 1985 beskæftiget sig med køb og salg af fast ejendom. 

Som advokat for dig sørger vi for at rådgive dig omkring de faldgruber der er i forbindelse med en handel, ligesom vi sammen med vores dygtige sekretærer ekspederer handlen til tinglysning. Under hele processen sørger vi for at gardere dig.

I forbindelse med købet af din ejendom, foretager vi en grundig gennemgang af sagens mange dokumenter. Vi er din uafhængige rådgiver hvilket indebærer, at vi kun varetager dine interesser i sagen. Det er vigtigt at huske, at sælgers ejendomsmægler er sælgers rådgiver – ikke din.

Både forhold af juridisk og økonomisk karakter indgår i en ejendomshandel. Dette kan i forening med det store omfang af papirer være svært at have overblik over. Af den grund vil vi anbefale dig at hyre en advokat til berigtigelsen (gennemførelsen) af ejendomshandlen. Der er for de flestes vedkommende tale om en af de største, hvis ikke den største, investering der foretages igennem hele livet. 

Derfor er det afgørende for dig, at du som køber får den rigtige rådgivning igennem processen samt en grundig og professionel gennemgang af handlens dokumenter.

Det er vigtigt, at du som køber forstår indholdet af dokumenterne, og ikke mindst, at du forstår indholdets betydning for din interesse i ejendommen. Med os som din advokat sørger vi for, at vigtige detaljer der har en betydning for dig, ikke overses.

Vi er klar til at hjælpe dig med ejendomshandlen. Kontakt os på tlf. 86345466 eller på mail: hbm@brandt-madsen.dk.